Et væsentligt tilskud til ApiAids nødhjælpsarbejde er det overskud, som genbrugsbutikken Smukt & Brugt giver.

Butikkens adresse er:

Møllevangs Alle 151, st
8210 Århus V

Åbningstider:
Mandag – Fredag fra kl. 10.00 – kl. 17.00
Lørdag fra kl. 11.00 – kl. 14.00

Smukt & Brugt åbnede d. 03 marts 2007 og drives af ApiAid. Foreningen drev gennem 4 år vores tidligere forretning Ekkodalens Genbrug i nærheden. Pladsen blev dog for trang, hvorfor foreningen besluttede at flytte til større lokaler på Møllevangs Alle. Vore medarbejdere arbejder frivilligt og ulønnet i butikken.

Det tøj, der sælges i butikken, kommer fra mange forskellige steder. Dels samles der ind i Citykirken, dels er der flere, som samler ind på deres arbejdsplads, ligesom vi får en del tøj fra beboerne i området, hvor butikken ligger.

Vi er meget glade for alt det dejlige og pæne tøj, som vi får. At kvaliteten er i top, kan man se ved et besøg i vores butik.

I butikken sælges der også sko, legetøj, pyntegenstande, service, smykker, bøger og andet.

Det tøj, sko og legetøj, som ikke bliver solgt, pakkes i kasser og sendes til Ukraine og Tanzania.

Vores slogan er: Bliv velklædt – for små penge

Besøg vores facebook side her: Smukt & Brugt Genbrug

Kan være et billede af 2 personer og udendørs